Bygherrerådgiver

Ved at bruge en bygherrerådgiver sikrer I jer en rolig og forhåbentlig positiv oplevelse med byggeprocessen. Under byggetilsynene undersøger Arkitekt Jacob Jensen de kritiske områder i bygningens konstruktioner og byggematerialer samt kontrollerer i udførelsesfasen om arbejdet er håndværksmæssigt korrekt udført.

I princippet kan bygherren ved anvendelsen af en bygherrerådgiver ”læne sig lidt tilbage” og overlade tilsynet med byggeprocessen til en byggesagkyndig. Som oftest vil der dog altid være kontakt til bygherren med hvem der, hvis det er muligt, aftales et mødetidspunkt på byggepladsen, hvor også udførende entreprenør kan være tilstede.

Opgaven fra en bygherre vil almindeligvis bestå i følgende aktiviteter:

  • Gennemgang af kontraktmateriale
  • Bygge- og fagtilsyn efter udfærdiget og aftalt tilsynsplan
  • Hus/mangelgennemgang og dialog med håndværkere i sager om tvister
  • Førgennemgang af byggeriet, er dit byggeri klar til aflevering eller er der væsentlige mangler som bør udbedres / færdiggøres inden aflevering
  • Aflevering af byggeriet, inde såvel som udvendigt
  • Garantieftersyn ved 1 og 5 års gennemgang